Sådan renser og plejer du hestens hove
Sådan renser og plejer du hestens hove
Hovene er hele hestens fundament. De har brug for en god base, ligesom du har brug for sko, som du går godt i.
Hovene vokser ca. 1 cm i måneden og hvor ofte hesten skal beskæres af en beslagsmed afhænger af den enkelte hest. Her spiller det både ind, hvor meget hestens hove gror, hvilken vækst de har, hvordan den slider på sine hove, hvor ofte den rides på hårdt underlag (vej og grus) og hvor sund hoven er. Hvis ikke hovene passes ordentligt vil det langsomt kunne udvikle sig i en dårlig retning, hvor hesten kan ende med infektioner eller skæve benstillinger.
Hvorfor er det vigtigt at rense hove?
Forestil dig at du skulle gå med en sten i skoen hele dagen. På samme måde vil det både føles ubehageligt og kunne lave skade på hesten. Det er vigtigt at du får renset hove på din hest både før og efter ridning. Små sten kan let sætte sig fast i hoven, og give en såleknusning, der fører til infektion og måske en hovbyld. Hvis hesten går med sko, så kan sten og skidt i højere grad sætte sig fast. Går hesten med sko, så er det også vigtigt, at man får tjekket om skoen stadig sidder fast, da en sko der er blevet trådt skæv eller med et indtrådt søm kan give samme skader.
Det er vigtigt at få renset hove, så de bliver grundigt rengjort. Ved dårlig pasning af hovene kan bakterier hurtigt trives og udvikle sig, hvilket kan føre til en infektion af sur stråle. Sur stråle er let at opdage, da hoven bliver mørk, begynder at smuldre og kan kradses af. Samtidig lugter sur stråle rigtig grimt. I milde tilfælde vil det kunne klares med god afrensning og vaskning, mens der er i andre tilfælde er behov for antiseptiske midler. Fortsætter den sure stråle i længere tid, eller bliver det et tilbagevende problem, så tag dyrlægen med til råds.
Hvordan renser du hestens hove?
Det er en god ide at bruge en hovrenser med børste på som denne Hovrenser med børste. Køb den på Happy-Horse.dk, så du kan få børstet hoven godt i bund for skidt.
Nogle heste er nemmere end andre at løfte hove på. Nogen løfter selv hoven, så snart de mærker din hånd, og hjælper med at holde hoven, så den ikke føles tung for dig. Hvor imod andre heste giver lettere sved på panden, er sværere at få til at løfte, og lægger godt med vægt ned, så det føles som om du løfter en halv hest. Hvis hesten får gode oplevelser med hovresning vil den også hellere hjælpe dig:
1. Start med at stil dig med siden til hesten, så din ryg vender mod hestens hoved.
2. Tag fat langt oppe om benet med din venstre hånd, og skub let ind til hesten med din skulder.
3. Før venstre hånd hele vejen ned af hesten ben, ned til hoven og løft samtidig med du trækker benet og hoven bagud og vipper den op, så du kan se hoven indvendigt . Man kan give et let klem omkring den nederste del af benet før løft.
Hvis hesten slet ikke vil løfte kan man trække let i hovskægget eller tage fat omkring benet og trække det frem, så hesten tvinges til at løfte. Når du renser baghovene, så husk at blive på siden af hesten og forblive med ryggen mod hestens hoved, og gå ikke om på den anden side af hoven for at rense. Sådan vil du kunne risikerer at blive ramt af hesten, hvis den skulle sparke ud efter dig.
4. Få løftet hoven godt op, så det er en nemmere arbejdsstilling for dig. Brug højre hånd til at rense hoven med hovrenseren. Rens altid oppe fra og ned, ellers risikerer du at småsten bliver skubbet endnu længere op i dragthjørnerne. Start
oppe dragthjørnet og rens ned mod strålespidsen i begge sider. Rens også hele sålen. Strålen er formet som en trekant indeni hoven, og det er et blødt område som man ikke skal rense på. Oppe i strålens kan sidder strålekløften, her kan man rense eller børste let. Børst hoven over med børsten på hovrenseren (hvis den har en børste).
5. Når du er færdig med at rense hoven, så husk at følge hoven hele vejen ned igen. Slipper du den bare, så vil hesten måske komme til at smække hoven ned med et knald og få en dårlig oplevelse.
Hvad er forskellen på lyse og mørke hove?
I mange år har der været debatter og myter om "den sarte lyse hov". Den tro florerer stadig mange steder. Men der er altså ingen forskning, der skulle bevise, at en lys hov er mere sart end en mørk. Derimod er den lyse hud mere sart, da mangel på pigmenter gør, at hoven ikke er ligeså beskyttet mod bakterier eller sol som en mørk hov. Det vil sige at en lys hest eller hest med lyse aftegninger på benene kan være mere udsatte for fx mug. Om hoven er stærk afhænger af hornets struktur, fugtighed og hvilket miljø hesten er i. Det vil sige at man i høj grad som hesteejer kan være med til, at stille nogle gode betingelser for sundhed på hestens hove.
Hvad er god hovpleje?
God hovpleje er altså at få renset hoven ofte. At sørge for en god balance imellem at være tør-fugt. Så de hverken er helt tørre eller alt for fugtige i længere tid af gangen. Står hesten altid i et mudderhul på marken, vil det være dårligt for hovene. Om sommeren i længere varende tørre perioder, så kommer hoven til at mangle fugt, som du kan tilføre enten ved at vande hoven eller sætte hesten i fodbad fx i en pose som denne,
Hovpose ideel til brug, når hesten skal have tilført fugt til hovene. Waldhausen Hov pose | Køb her og oplev hurtig fragt (happy-horse.dk)
Men også en god hovolie eller hovfedt tilfører fugt. Bliver hoven for tør vil den begynde at revne.
Der findes mange produkter på markedet indenfor hovpleje. Nogen er til brug på hele hoven. Mens andre er til helholdsvis brug af den ydre side, indvendige side og strålen. Produkterne kan noget forskelligt, men fælles for alle er, at de kan de tilføre fugt, beskyttelse, pleje og gode vitaminer. Husk ikke at smøre olie eller fedt helt oppe ved kanten af hoven. Her sidder et fedtlag, der er med til at beskytte hestens naturlige hovvækst.
Se alle vores hovpleje produkter under vores pleje produkter til hest: Hesteshampoo og hovpleje ⇒ Find alt til hestepleje her! (happy-horse.dk)
- FRI FRAGT V. KØB OVER 500Kr(Gælder ikke Hestefoder)
- HURTIG LEVERING 1-5 HVERDAGE
- EMÆRKET | KØB MED SIKKERHED