Hej,
Vi hedder Tenna og Michael Dyhrberg Højgaard og sammen driver vi Højgaard Dressage. Vi er begge to uddannet berider og rider begge primært dressur.
Tenna er udlært i 2010 fra OL Hestecenter på Fyn. Michael er uddannet i 2006 fra Ulrik Sørensen, Skanderborg.
Vi har fra 2013-2015 boet i Sydkorea og arbejdet med heste i en salgstald/rideskole. Det var meget spændende, vi uddannede heste, startede stævner og underviste de koreanske ansatte og udenlandske kunder. To gode og meget lærerige år.
Da vi kom hjem i 2015 fik Michael job som daglig leder og underviser i Egum Rideklub, og herfra har vi drevet vores egen virksomhed Højgaard Dressage som tager alle slags heste ind i arbejde. Vi har inde i kommission, klargøring til diverse kåringer og almen uddannelse af hesten.
Nu starter et nyt kapitel for Michael idet han har fået job på Blue Hors, hvor han skal gøre det han er bedst til; ride de unge heste til og give dem den bedste start på livet som ridehest.
Tenna kører videre med Højgaard Dressage som hidtil.
Mvh Tenna & Michael.
Vi bruger dit navn og kommentar til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at forfatteren af dette indlæg har mulighed for at komme i kontakt med dig Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.