AFHENT OG RETURNER GRATIS | BUTIK
FRI FRAGT V. KØB OVER 500KR*
HURTIG LEVERING
GRATIS GAVEINDPAKNING

Hvilket dækken?

Oprettet d. under Nyheder

Hvilket dækken?

Hvilket dækken skal min hest have på? Et af de største spørgsmål man kommer til at stille som hesteejer. For når temperaturen i Danmark begynder at blive koldere, så kan det for rigtig mange være svært at vurdere, hvor tykt et dækken hesten skal have på. Vi kan desværre ikke give dig svaret, men du kan få et par gode råd. Hvis du kun ligger et regndækken på, så skal du være opmærksom på, at din hest ikke fryser. Den kan nemlig ikke løfte de hår, som beskytter den mod kulden, når den har dækken på. Vær derfor opmærksom på din hest, hvis det er koldt, og den har regndækken på. Det kan nemlig være, den har brug for lidt ekstra varme. Regndækkenet er god på varmere dage med kun regn.

Når temperaturen begynder at nærme sig de 8 grader, kan det for mange være en god ide, at smide et overgangsdækken på. Når det bliver koldere, kan man så smide flere gram på. Du ser allerbedst selv, hvornår og hvilket dækken din hest har brug for. Observer den på folden. Putter den sig med bagenden mod vinden og ørerne tilbage, så har den det muligvis for koldt. Et klart tegn på den fryser er, hvis den ryster, bliver passiv og ikke rigtig gider spise eller drikke. Prøv at mærke temperaturen på dens øreflipper, de kan hjælpe med at fortælle dig, hvor varmt hesten har det. Hesten kan også få det for varmt, og det er bestemt heller ikke godt for den. Observer dens adfærd, og mærk om den sveder. 

Til sidst så husk på at hestene er forskellige, og nogle har det varmere end andre. Lav derfor en individuel vurdering for hver hest. 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar