AFHENT OG RETURNER GRATIS | BUTIK
FRI FRAGT V. KØB OVER 500KR*
HURTIG LEVERING
GRATIS GAVEINDPAKNING

Sommer, sol og insekter

Oprettet d. under Nyheder

Sommer, sol og insekter

Hvad kan ødelægge det perfekte ridevejr mere, end når det vrimler med insekter. I kender sikkert alle det, man står op til en super dejlig solskinsdag. Det er det perfekte vejr til at ride udenfor. Det er hverken for varmt eller koldt, og der kommer kun en lille brise engang imellem. Super fedt ikke? Jo da lige indtil du har sadlet op, og bevæger dig hen mod ridebanen udenfor. Så ser du dem komme. En sky af mitter, hestebremser og klæger styrter mod dig, så snart du åbner porten til ridebanen. De har ventet på, du kommer med din hest, og de er sultne. Du skynder dig op på hesten, og passer lige på du ikke bliver sparket ned, mens den irriteret slår efter insekterne. Når du så er kommet op, og stadig er i god behold, prøver du så, om du kan få dem af i ridtet. De følger efter, sætter sig på bringen, maven, krydset og i hovedet. Din hest er hjælpeløs og prøver desperat at ryste dem af, sparke og slår med hale og hovede. Du bliver på, selvom dig og hesten nu er ude i noget, der ligeså vel kunne være scenen i en kung fu film. Ridningen er ødelagt, og du må skynde dig ind i sikkerhed igen.

Men fat mod! Der er heldigvis midler mod sådanne plager. Er det ikke slemt kan du måske nøjes med en god fluespray, og ellers er der både insektdækkener og fluemasker. Du kan nemlig sagtens ride med fluemaske, selvom rigtig mange måske tror, at de kun er til folden. Insektdækkener laves smarte, så de passer til sadlen. Så du kan derfor sagtens ride ud i solen. 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar