Flotte marker kan give en hesteejer hovedpine!

Lige nu står mange marker flot gule, og kønt er det da, men det kan være et mareridt for hesteejere, dels at sørge for at hestene ikke indtager noget de ikke må og dels at stoppe planterne fra at sprede sig.

Fra naturens side ved mange heste hvad de bør spise og, mere vigtigt, hvad de ikke bør spise. Vi ser desværre tilfælde hvor hestene ikke altid er lige kloge, så de kommer til at indtage noget de ikke skulle, eller de er så sultne at de spiser alt omkring sig.

Der findes mange planter, som er giftige for heste. Nogle af dem er kun giftige, så længe de står på marken, men ikke når de høstes og tørres. Andre forbliver giftige, også når de er gemt i hø eller wrap.

På de danske marker har vi masser af lækre sager til hestene, men der er i særdeleshed 3 planter som skal fremhæves, som ikke bør findes på hestenes folde.

Engbrandbæger

Her taler man oftest om engbrandbæger eller vårbrandbæger. Når disse planter bærer blomster, er de karakteristisk gule, men kan være svære at genkende i wrap eller hø i tørret form. I frisk form undgår heste ofte at æde den, da planten har en bitter smag. Den bitre smag forsvinder dog ved tørring, og derfor vil heste ikke sortere den fra i f.eks. wrap eller hø. Der bør således ikke laves grovfoder til heste på marker, hvor der vokser brandbæger.

Selv om hestene oftest er gode til at undgå den, er det mest hensigtsmæssigt at fjerne den, før den får lejlighed til at sprede sig.

Gift i brandbæger:
Planten indeholder alkaloider, som kan give alvorlige leverskader. Heste er meget følsomme overfor dette giftstof, og der opstår hurtigt forgiftninger hvis de indtager brandbæger. Et indtag på 1-5 kg gennem hestens liv kan i værste fald føre til døden, da leverskaderne forværres over tid
Den største udfordring ved brandbæger er, at hvis planten kommer i vores hestes hø, så mister de den bitre smag, men giften findes stadig i planten. Derved kan hesten indtage store mængder af den giftige plante og få en forgiftning.
Symptomerne på forgiftning med brandbæger kan være ukoordinerede bevægelser, fotosensibilisering, vægttab, hesten vandrer i cirkler, gule slimhinder samt presser hovedet mod en mur, en træstamme eller bokslåge.

Smørblomst/ranunkler

De fine gule smørblomster findes på rigtigt mange danske folde. Ranunkler er en gruppe af planter, der indeholder ager-ranunkel, bidende-ranunkel, knold-ranunkel, tigger-ranunkel m.fl. Hesten æder oftest ikke planten, hvis der er andet at vælge på folden. Derfor giver den sjældent forgiftning i græsningssæsonen. Symptomerne på forgiftning kan være depression, kolik, nedsat ædelyst, mundhulesår og neurologiske symptomer.

Gift i ranunkel:
Ranunkel indeholder giftstoffet protoanemonin, som ved tørring omdannes til anemonin. Dette stof er ikke giftigt, hvorfor ranunkel i hø ikke er giftigt. Derimod er protoanemonin stabilt i en pH mellem 4,8-8, hvilket betyder, at ranunkel fortsat kan være giftig i wrap.
Symptomer på forgiftning med smørblomsten er hævelse og eventuelt små vabler i hestens mundslimhinde, hesten savler mere end normalt , kan have diarré samt koliktegn depression, kolik, nedsat ædelyst, og neurologiske symptomer.

Vild pastinak

Er en plante, der ofte findes på folde og græsningsarealer. Det er en skærmplante med karakteristiske gule blomster, så den er let at genkende. Den er i familie med gulerod og smager ikke dårligt. Hestene kan derfor godt finde på at æde af planterne, hvis de er på folden. Den indeholder stoffet furocoumarin, som kan give vabler og eksemlignende udslæt på huden ved direkte kontakt eller ved kontakt med saft fra planten. Planten kan desuden give fotosensibilisering, hvor især lyse områder af huden får hudlæsioner/solskoldning der forværres, hvis huden efterfølgende udsættes for sollys.

Vild pastinak blomstrer fra juni til august og er nem at genkende i denne periode. Planterne skal hives op med rod og enten smides i skraldespanden eller brændes. Hvis de kommer på møddingen kan de stadig nå at lave frø, og hvis møddingen spredes på marken, skal du hive flere op til næste år.

Giftige planter og lysfølsomhed

Fotosensibilisering er en form for forgiftning der kan opstå, når hestens lever tager skade f.eks. i forbindelse med indtagelse af en giftig planter. Symptomerne på fotosensibilisering er:
• Hesten er urolig, når den er i sollys, og derfor søger den skygge.
• Huden begynder at klø voldsomt.
• Huden bliver rødlig og hævet ved specielt næsebor, ører, øjenlåg samt ved hvide aftegninger. Hvis området ved halen samt nede ved yveret er tyndt behåret, er dette ligeledes typiske steder.

• Afgrænsning til normal hud er normalt meget skarp.
• Huden bliver på et senere stadie pergament- eller læderagtig.
• Den døde hud afstødes.

Mange solskoldninger skyldes lysfølsomhed på grund af leverskader. Lysfølsomheden kommer når hesten græsser blandt giftige planter – også selv om den ikke nødvendigvis spiser planterne. Ved nogle planter er det nok at den får plantens saft på mulen og koderne, så kan den blive skoldet. Dette gælder specielt bidende ranunkel (smørblomst) samt vild pastinak.

Har man mistanke om indtag om planter, men hesten endnu ikke udviser symptomer, kan man, i samråd med dyrlæge, give den en udrensningskur, i form af Amequ Elixir Detox eller Nettle. Disse fungerer ved at understøtte hestens lever, og give den større modstandskraft overfor en eventuel forgiftning.

VED FORGIFTNING

Har du mistanke om, at en hest er blevet forgiftet, bør du naturligvis ringe til en dyrlæge med det samme. Gem gerne en del af den plante, du mistænker, at din hest har spist, så dyrlægen kan se, hvilken der er tale om. Fjern desuden forsigtigt alle andre lignende planter fra folden og hold i øvrigt øje med, om de øvrige heste udviser symptomer.

Har man mistanke om indtag om planter, men hesten endnu ikke udviser symptomer, kan man, i samråd med dyrlæge, give den en udrensningskur, i form af Amequ Elixir Detox eller Nettle. Disse fungerer ved at understøtte hestens lever, og give den større modstandskraft overfor en eventuel forgiftning.

Kilder: Seges, Netdyredoktor, Hørsholm Hestepraksis, Evidensia.