Bomtræning – Gymnastik for hesten
Er du til bomtræning, eller tænker du måske ”hvad er formålet med at gå over nogle bomme?”
Generelt er ideen med bom/cavalette træning, at træne og opbygge hestens muskler i mave, ryg/overlinje og bagpart, så man får en stærk hest, man kan ride godt på i den daglige ridning.
Bomtræning kan for nogen også være en måde at lave noget sjovt og anderledes på med deres heste og ponyer, for at de både får arbejde til kroppen, men også hjernen. Bomtræning kan tit være en lidt mere hyggelig og fordybende træningsform, end det man måske laver til dagligt.
Der er grundlæggende 3 vigtige grunde til at bruge bomme og cavalettier i træningen af heste:
- Hesten træner muskler og led i en markant større bevægelsesbane end under ”almindelig” ridning.
- Når hesten går over høje bomme eller cavalettier så giver det en rigtig stor rygrotation, som styrker de stabiliserende muskler langs rygsøjlen. Dette styrker igen hestens overlinje og giver hesten en øget styrke og fleksibilitet
- Hestens sanser bliver udfordret når den skal vurdere højder og afstande mellem cavalettier eller bomme. Dette er vigtigt at vedligeholde gennem hele hestens levetid, men kan især være en stor hjælp efter en skade eller i genoptræning, hvor hesten eventuelt er blevet usikker på ting.
Højde og afstande på bommene er ikke lige meget.
Ændrer du afstandene vil du også ændre på hestens bevægemønster, og derved træner du andre muskelgrupper. Jo kortere afstand mellem bommene, jo kortere skridt skal hesten tage, og den vil løfte benet højere. Dette vil give en endnu større rotation i ryggen.
Når der ikke er en rytter ovenpå, så vil dette også aktivere bugmuskulaturen og på sigt give en mere samlet hest.
Dyrlæge og eksamineret hestefysioterapeut Rikke Riis sammenligner fordelene ved god cavaletti-træning med fordelene ved vandbånd, og for de fleste hverdags-ryttere er cavaletti-træningen både nemmere og mindre økonomisk krævende, end et vandskridtbånd.
Hos Happy-Horse kan du købe cavalettier til bomtræning HER
Fordelen ved de cavalettier vi sælger er, at de er lette og kan nemt flyttes på, og så kan de stables så de ikke tager alt for meget plads når de ikke er brug. Det kan også være en fordel at stable dem, så du opnår den ønskede højde på bommene, til træning, og så er de stabile, så de hverken blæser omkuld eller vælter for et godt ord.
Vores egne kunder siger om deres forhold til træning med bomme og cavalettier:
Sandra: ”Jeg bruger bomtræning, for at lære min hest at løfte ben, og bruge hele ryggen.”
Jannie: ”Jeg har en lille pony med patella luxation, der har rigtig godt af bomtræning.”
Anne-Christine: ”I vores rideklub benytter vi os tit af bomtræning for både vores elevheste og privatheste.”
Rebecca: ”Bomtræning er vigtigt for mig og mine heste, da jeg bruger det meget til koordination, balance, og for at styrke overlinjen. Jeg har en hest der har haft en del udfordringer med især de ting, og der har det hjulpet meget at vi har kunnet træne uden rytter også. Det har virkelig gjort meget for hendes ryg og mavemuskler.”
Iben: ”Bomtræning er vigtigt for os, fordi det træner hestens hjerne og balance og giver et godt samarbejde mellem hest og rytter.”
På YouTube kan du finde et væld af rigtig gode videoer til hvordan du kommer i gang med at træne med bomme og cavalettier.
Derudover har Pauline Preston skrevet en rigtig god bog om bomtræning, hvis det er noget man vil lære meget mere om.
Kilde: https://www.equifysio.dk/rikke-riis
Vi bruger dit navn og kommentar til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at forfatteren af dette indlæg har mulighed for at komme i kontakt med dig Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.