AFHENT OG RETURNER GRATIS | BUTIK
FRI FRAGT V. KØB OVER 500KR*
HURTIG LEVERING
GRATIS GAVEINDPAKNING

Hvilket udstyr skal du have, når du starter til ridning?

oprettet d. under Nyheder

Hvilket udstyr skal du have, når du starter til ridning?

Hvad skal du bruge af rideudstyr, når du starter til ridning?

 

Beslutningen er taget -du vil gerne gå til ridning.
Men som helt ny rytter kan det være svært lige at finde ud af, hvad du har brug for, når du skal starte med at gå til ridning. Hvad er det vigtigste at have til start? Det vil vi gerne hjælpe med at give et overblik over her.

 

Hvor skal du gå til ridning?
I Danmark er der 430 rideklubber, så det skulle nok være til, at finde en klub ikke så langt fra dig. Måske du går i klasse med/kender andre, der også går til ridning. Så kan det være at valget af rideskole er ligetil. Det er hyggeligt at kunne følges ad med nogen du kender. Hvis ikke du kender andre der rider, så skal du nok hurtigt få nogle gode kammerater på rideskolen. Klubberne er nemlig rigtig gode til, at lave en masse arrangementer såsom fællesspisning, ridelejre, hestekurser, stævner mm. 
Se listen over rideklubber i Danmark her:  Find klub (rideforbund.dk)
Det er altid en god ide, at tage ud på rideskolen først og mærke atmosfæren og stemningen, snakke lidt med hestene og menneskene derude.

 

1. Ridetime:
Du vil altid kunne få en prøvetime først, inden du tager den endelige beslutning om at gå til ridning.
Din ridelærer vil finde den hest, der passer bedst til dig. Både størrelsesmæssigt, men også af sind. Hvis du er lidt nervøs for at skulle i gang, så fortæl ridelæreren, at du ønsker en meget rolig hest.  
Til din prøvetime kan du ofte låne en hjelm, det er dog ikke alle steder hvor dette er muligt, så husk at spørge først. Ellers kan en cykelhjelm gøre det lige til en første gang. Herefter anbefaler vi dog altid en rigtig ridehjelm, da der er meget bedre beskyttelse i.
Husk at dit fodtøj skal have en lille hæl på, når du møder op til første time. Dette skyldes sikkerheden, da foden så ikke vil glide langt ind i bøjlen. Stigbøjlen skal kunne falde af foden, hvis du ryger af hesten for at sikre, at du falder helt af, og ikke bliver slæbt efter hesten.

 

Nu til udstyret:

-Ridehjelm:
Det vigtigste sted at starte er med ridehjelmen. Det kan være en jungle at finde en hjelm. Hjelmen skal være sikkerhedsgodkendt efter EU´s VG1 mærke, så det skal du altid sikre dig, at der står indvendigt i hjelmen. For at finde den perfekte ridehjelm skal du både vide hvilken størrelse du bruger, men også være opmærksom på, at finde en type hjelm, der passer til din hovedform. Ingen mennekser har samme hovedform, og producenterne er rigtig dygtige til at lave hjelme der kan passe, lige meget om du har en smal, bred eller  skæv hovedform. Vi vil derfor altid anbefale at du kører i en rideudstyrsbutik og prøver forskellige hjelme ved køb af første ridehjelm.

Se med på vores youtube video her, for at høre og læse mere om, hvad man skal være opmærksom på ved ridehjelme: Ridehjelme - YouTube
Find vores udvalg af hjelme her: Ridehjelm ⇒ Køb smarte og godkendte ridehjelme (happy-horse.dk)


-Ridebukser:
Ridebukser er godt at anskaffe sig som noget af det næste. På ridebuksernes inderside er der nemlig skind eller andet specielt materiale, der giver et særligt godt grib, når du sidder i sadlen. Det betyder meget som begynder, hvor balancen på hesten endnu ikke er så god. Her sørger ridebukser for, at du sidder bedre fast i sadlen, og ikke glider eller rutsjer frem og tilbage.

Se vores ridebukser til børn her:  Baby og børne ridebukser ⇒ Stort udvalg af ridebukser til de små (happy-horse.dk)
Ridebukser til voksne:  Ridebukser ⇒ Køb billige ridebukser online (happy-horse.dk)
Eller se dette super fine starts sæt til de helt små piger her:  Ridetøj til de mindste fra Equipage - YouTube


Ridestrømper:
For at holde bukserne på plads ned ved kanten indeni ridestøvlen, så er det rart med en ridestrømpe udenover bukserne. Ridestrømper laves med en god længde på, så de ikke glider af foden nede i støvlen.

Disse børne ridestrømper er så fine med glimmer og en enhjørning på:  EQ KIDS GLITTER Ridestrømper. Lyserød (happy-horse.dk)
 


Ridestøvler:
Ridestøvler er vigtige for sikkerheden. Ridestøvlerne har en kant ved overgangen mellem hæl og resten af foden. Det er for at forhindre at foden ikke kommer til at sidde så langt inde på bøjlen, at du som rytter bliver slæbt efter hesten, hvis du er uheldig at falde af. Ridestøvler findes både med kort og langt skaft. Hvad du skal vælge, afhænger af hvad du selv er mest til. En lang støvle kan dog være rarest, da den giver bedst støtte ind omkring hestens krop for dig som rytter.

Ridestøvler børn: Baby og børne ridestøvler ⇒ Kvalitets ridestøvler til de mindste (happy-horse.dk)
Ridestøvler voksne: Ridestøvler ⇒ Kæmpe udvalg online og i butik ⇒ (happy-horse.dk)


Ridehandsker:
Er også en meget vigtig ting og især for nybegyndere.
Du har som rytter meget bedre fat i tøljen med ridehandsker på. Samtidig sørger de for, at du ikke får vabler eller slid i hænderne.

Rideudstyr - Køb udstyr til hest online » Din rideudstyrsbutik (happy-horse.dk)


Sikkerhedsvest:
Ikke en nødvendighed når du starter, men vi vil alligevel lige nævne den. For måske du vil være ekstra beskyttet med en sikkerhedsvest?
Med vesten sikrer du din overkrop ved et styrt. Mange sikkerhedsveste fås med både ryg -og frontbeskyttelse i. Selvom hovedet er det vigtigste at beskytte, så kan der også ske en alvorlig skade på ryg, bryst -eller maveregionen.

Se vores sikkerhedsveste her:  Sikkerhedsvest ridning ⇒ Køb godkendt sikkerhedsvest her (happy-horse.dk)
Lær modellerne fra SWING og Equipage bedre at kende her:  Swing sikkerhedsvest - YouTube , Equipage sikkerhedsvest - YouTube

Se også vores fulde udvalg på Happy Horse

Nu er du klædt på med de vigtigste ting til din start ind i hesteverdenen.
God tur til alle nye som "gamle" ryttere :)

 

 


Hvad kan ridningen give dig?

Ridning giver frisk luft, og skidt under neglene. Men også en rigtig god ansvarsfølelse og selvtillid til børn. Gode koordinations -og koncentrationsevner. Træning af alle kroppens muskler heriblandt din core samt de dybeste ryg  -og mavemuskler. En rigtig god balance. Et godt fællesskab med andre børn, og samtidig alt det sunde og gode som dyr kan være med til at give os mentalt.   

Ridning er en special sport på den måde, at det både er en individuel sport og en holdsport. Ridning er nemlig en af de få sportsgrene hvor dyr indgår. Som rytter er du selvstændig i arbejdet på hesten og alene om beslutningerne. Men det er stadig et teamwork imellem dig og din hest. 
Det kan også være en holdsport med andre ryttere. 

For ridning kommer i mange former. Når du har grundridningen på plads, og er blevet dygtigere som rytter, vil du opdage hvor mange forskellige grene, der findes indenfor ridesporten. Det kan være du har lyst til at prøve en af alle de typer der findes, og her er det forskelligt hvad rideskolerne tilbyder.

 

Ridesporten kan bla byde på:


-Ponygames: lege på hesten hvor man konkurrerer på hold i et forhindringsløb.
-Dressur: ridning på bane som når du går til ridning, men hvor man kan lære højere sværhedsgrader, og hvor hest og rytter udfører flotte øvelser i skridt, trav og galop.
-Springning: Fra de helt små hop til spring på næsten 2 meter.
-Voltigering: Gymnastik til hest hvor flere ryttere laver akrobatik på hesten mens den galopperer.
-Jagt:  Du kender måske Hubertus? Jagter er natur, tempo og udfordringer undervejs.
-Military: En gammel militærgren, hvor der gives samlet point for dressur, spring og tærrænridning.
 Western ridning: Ridning med én hånd og få signaler, som stiller endnu større krav til samarbejdet mellem dig og din hest. Det kan være alt fra at skulle lede kvæg, til øvelser på bane med vanskelige vendinger og højt tempo.
-Ringridning: Gammel tradtion. Ram en ring med et langt spyd og gerne i højt tempo.

-Islænder ridning: Islændere mestrer foruden de 3 gangarter skridt, trav og galop også tølt og pas. Der findes konkiurrencer specilet indenfor disse gangarter.

 

Ridesporten har noget for alle!


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar