HVOR KAN JEG OPSTALDE MIN HEST I FREDERICIA-OMRÅDET
Når man skal finde det rette opstaldningssted til sin hest, er der mange ting man skal være opmærksom på. Faciliteterne betyder rigtig meget for mange; er der ridehal, så man kan ride indendørs om vinteren, er der gode turmuligheder, er der skridtmaskine eller hvad man ellers kunne ønske sig. Foldmulighederne er også meget vigtige at tage med i betragtningen når man vælger. Er der jordfolde, hvor meget foldtid har de, er der mulighed for døgnfold om sommeren osv.
Du bør også forholde dig til om stedet tilbyder fuldpasning eller om det er en selvpasserstald. Mange steder tilbyder en kombination af de to ting, så man kan tilkøbe sig til indluk, udluk, fodring, evt. dækkenaftagning.
Endelig er det også en god ide at undersøge hvilke andre opstaldere der er på stedet. Er du en rytter der rider skovtur og foretrækker fred i stalden, så er det måske ikke en rideskole med 15 fnisende ponypiger, der er det rette match for dig.
Nedenfor har vi listet en lang række opstaldningsteder. Der er en kombination af både rideskoler og private opstaldningssteder, så der er lidt forskelligt at vælge imellem.
Fredericia Sportsrideklub tilbyder opstaldning til både ponyer og heste. De har gode faciliteter, især for springryttere, man skal dog være opmærksom på at FSRK er et travlt sted med mange ryttere og stævner og begivenheder, så ønsker man et stille og roligt sted er dette måske ikke det rette sted.
Erritsøgaard Ridecenter er både en rideskole samt et opstaldningssted til private. Dette giver ofte en god blanding af elevryttere og privatryttere, og der er mange sociale tiltag. Der er undervisning for både voksne og børn
Egum Rideklub har eksisteret siden 1973 og består af en elevskole samt en afdeling for privatryttere. Klubben råder over 3 ridehaller, udendørsbaner samt 2 rytterstuer, så der er gode muligheder for både ridning og socialt samvær.
Herslev Rideklub er en lille rideskole i Herslev by mellem Fredericia og Kolding. På trods af størrelsen er der tilknyttet virkelig dygtige undervisere, og der er rig mulighed for både hold- og privatundervisning. Klubben tilbyder undervisning i både spring og dressur, og har hold med trækkere så selv de mindste ryttere kan være med.
Vejle Rideklub er stedet med plads til alle, uanset om du er elite-, motions eller skovtursrytter. De går som klub meget op i et godt sammenhold, uanset om man er europamester eller hyggerytter. Der afholdes i løbet af et år forskellige arrangementer i klubben, både med fokus på ridning og det sociale
Klintholm Ridecenter Udover handicapridning og ridefysioterapi tilbyder Klintholm Ridecenter også elitetræning i springning, hvor deres dygtige underviser omsætter sin viden fra topsporten til sine elever. Klintholm Ridecenter tilbyder også opstaldning for både heste og ponyer.
Kolding Rideklub er landets ældste rideklub, stiftet i 1890, og er med sine knap 400 medlemmer samtidig en af landets største. Kolding har gode faciliteter og stor stævneaktivitet.
Jordrup Rideklub tilbyder forskellige former for holdundervisningen mandag til fredag for nybegyndere og erfarne ryttere.
Jelling Sportsrideklub har eksisteret siden 1974 og har i sin nuværende form cirka 60 medlemmer. Klubben tilbyder dressurundervisning på alle niveauer og springundervisning ved efterspørgsel.
Børkop Rideklub er en lille hyggelig rideklub, med både begyndere og mere rutinerede ryttere. Der afholdes stævne i Børkop 2-3 gange årligt.
Dalby Rideklub er en mellemstor rideklub under Dansk Rideforbund (DRF), beliggende i den sydlige udkant af Kolding, mellem Dalby og Vonsild. Dalby Rideskole råder over 14 elevheste og ponyer.
Egtved Rideklub er beliggende i naturskønt område lidt udenfor Egtved. Hos Egtved Rideklub er der plads til alle, uanset om du er nybegynder eller passioneret konkurrencerytter.
Stald Butcher er et lille, privatejet sted i Taulov. Stedet fungerer som selvpasserstald, men der er et hjælpesystem blandt de opstaldede, så man skiftes til det meste af arbejdet med ind- og udluk
Brovad Ridecenter tilbyder gode faciliteter til både ponyer og heste. Blandt andet kan nævnes solarie og rigtig fine turmuligheder i området.
Teglgaarden er et opstaldningsted kun for voksne. Der tilbydes opstaldning i nyere stald, med godt indeklima og mulighed for masser af foldtid eller luftefold i få timer. Endvidere er der gode turmuligheder i området, samt marker der kan galloperes på i perioder.
Kirstinelyst/Stald Bækkedal er et privat opstaldningssted mellem Vejle og Børkop, med mulighed for fuldpas.
Vi bruger dit navn og kommentar til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at forfatteren af dette indlæg har mulighed for at komme i kontakt med dig Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.