AFHENT OG RETURNER GRATIS | BUTIK
FRI FRAGT V. KØB OVER 500KR*
HURTIG LEVERING
GRATIS GAVEINDPAKNING

Sunde hove - Glade heste

oprettet d. under Nyheder

Sunde hove - Glade heste

Ingen hov, ingen hest!

Det er vist et udtryk som alle har hørt mindst 1 gang i deres hesteliv, men det er fordi der er en stor del af sandhed i det.

 

Har din hest dårlige, svage eller forsømte hove, så kan du være nok så dygtig en rytter, og hesten kan være den næste OL-vinder, men der kommer ikke nødvendigvis noget godt ud af det.

 

Hestens hov skal bære rigtig mange kilo, og derfor holde til meget. Det kan den også sagtens, men det kræver at hoven er sund og har gode forhold.

 

Hoven er opbygget af horn, som svarer til det vores negle er lavet af. En stærk hov har et højt indhold af svovl. Jo højere svovlindhold i hoven, jo stærkere er hornet. Svovlet kommer blandt andet fra biotin som hesten selv kan danne, men danner din hest ikke nok, kan det være nødvendigt at tilføre et ekstra tilskud gennem foderet.

 

Fodrer du din hest med et godt kvalitetsfoder, burde den være dækket ind med de nødvendige indholdsstoffer, men der er altid undtagelser, som kan have behov for et tilskud af enten biotin eller MSM.

 

For at holde hoven sund, skal den tilføres fugt. Vi kender det fra os selv, hvis vores negle er tørre, så knækker de nemmere, og det samme er gældende ved hestens hove.

 

Der er nogle rigtig gode produkter på markedet, både olie til tørre forhold, og mudrede forhold, og man kan vælge både mellem olie og balsam/creme, alt efter hvad man bedst kan li at arbejde med.

 

Tip: Lider din hest af meget tørre hove, kan du med fordel fugte hoven i en 5-10 minutter, før du påfører hovplejen. Derved åbnes hovmaterialet, og fugten kan bedre trænge ind. Er din hest ikke tilhænger af at stå i vand, så kan man bruge de smarte vandklokker til at fugte dem. 

 

Heste kan få sur stråle, som minder lidt om "sure tæer". 

 

Sat helt på spidsen, så dækker sur stråle over at hoven ædes op af bakterier og svampe; disse bakterier og svampe får lettere adgang til en svækket hov. Hoven bliver bl.a. svækket af at stå i mudder, beskidt boks med meget urin, eller ved manglende hovrensning. Rigtig mange heste får sur stråle i mildt omfang ved eksempel miljøskifte, og det kan heldigvis nemt behandles med en spray mod sur stråle. Det er bare vigtigt at man gør en indsats før det bliver for slemt, for ellers kan hesten blive meget øm i trædefladen.

 

Er man uheldig at hesten kommer til skade med hovene, smider en sko eller får en hovbyld, kan den i et stykke tid have gavn af en hovsko eller boot. Disse kan skåne hesten for at træde direkte ned på en sart hov, eller de kan bruges som erstatning for en sko, indtil man kan få skoen på igen.

 

 

Har man mistanke om en hovbyld kan man nemt selv tjekke med en vejnetang, om hesten er øm, men man bør altid rådføre sig med smeden om behandlingen af hesten.

 

 

Tips til gode og sunde hove:

  • Rens hovene før og efter ridning eller jordarbejde.
  • Tilfør hovene fugt i form af olie eller hovbalsam/creme
  • Brug en dygtig smed eller trimmer, som kan hjælpe dig hvis der er udfordringer.
  • Vær opmærksom på hovenes styrke og sundhed. Hvis de er svage så giv et tilskud af biotin.
  • Vær opmærksom på sur stråle. Lugter hovene surt så få dem renset godt og brug et middel mod sur stråle.

 

God jagt på hovsundheden!


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar