AFHENT OG RETURNER GRATIS | BUTIK
FRI FRAGT V. KØB OVER 500KR*
HURTIG LEVERING
GRATIS GAVEINDPAKNING

Overgangsdækkener. Hvad laver vejret i dag?!

oprettet d. under Nyheder

Overgangsdækkener. Hvad laver vejret i dag?!

Overgangsdækkener. Er det forår eller vinter, eller hvad?!

 

Hvis temperaturen blot ville lægge sig konstant på 5 grader, eller endda 10 graders frost, så ville det være markant nemmere at være hesteejer, for så kunne man lægge et passende dækken på sin hest, og vide at alt var godt!

Så nemt skal det dog ikke være, for hvis der er noget man kan stole på i Danmark, så er det skiftende vejrforhold og temperaturer, i både foråret og efteråret.

 

Ofte har vi meget kolde nætter og morgener, og hen ad formiddagen bager solen ned fra en skyfri himmel, og hesten får det varmt i det dækken der ellers passede til nattetemperaturen.

 

Hvis du ligesom os synes det kan være svært at finde noget passende til hesten i disse overgangsperioder, så læs med her, hvor vi forsøger at gøre dig klogere på overgangsdækkener.

 

Hvor varmt et dækken en hest skal have, er helt individuelt. Der skal tages forbehold for pels, bygning, foderstand, alder, typen af hest og hvilke muligheder hesten har for at spise sig til varmen og gå i læ på folden.

 

Som tommelfingerregel, er der mange der går efter, at hvis temperaturen er under 10 grader, så skal hesten have et dækken på. Dette bør dog tages med et gran salt, da den enkelte hesteejer bedst kender sin hest.

 

Overordnet set kan man dele udendørsdækkener op i 3 kategorier; regndækkener, overgangsdækkener og vinterdækkener. Det der adskiller de 3 typer er indholdet af fyld, altså hvor varme de er.

 

Regndækkener har typisk 0 gram fyld, nogle gange 50 gram, hvis de er forede med fleece.

 

Vinterdækkener er typisk med 300 gram og opefter, helt op til 500 gram fyld. Enkelte mærker laver endda med endnu mere fyld.


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar