AFHENT OG RETURNER GRATIS | BUTIK
FRI FRAGT V. KØB OVER 500KR*
HURTIG LEVERING 1-5 HVERDAGE
GRATIS GAVEINDPAKNING

Har min hest brug for B-vitamin?

oprettet d.

Har min hest brug for B-vitamin?

Har min hest brug for ekstra B-vitamin eller Biotin?

B-vitaminets primære funktion:

For at de røde blodlegemer kan dannes, skal hesten bruge b-vitamin. Dermed påvirker b-vitamin hestens blodprocent, nervesystemets funktion, fordøjelse og omsætning af energi. Derfor er det ikke mærkeligt at det er nødvendigt for hesten af opretholde et sundt b-vitamin niveau.

B-vitamin påvirker således hestens energiniveau og indgår også i dannelsen af hestens hove og pels.

Foder:

Grundlæggende optages b-vitamin både gennem hestens foder, samt produceres i hestens blind- og stortarm (på nær b3 der dannes i hesten lever), hvor bakteriefloraen nedbryder og fordøjer fibre fra foderet. Af fiberholdigt foder regnes grovfoder – såsom hø, wrap, lucerne og lign.
– Da halm hovedsagelig består af ufordøjelige fibre, bidrager dette derfor ikke til dannelsen af b-vitamin.

B-vitamin er en gruppe af vitaminer:

*B1 Thiamin, B2 Riboflavin, B3 Niacin, B5 Pantotensyre, B6 Pyridoxin og B12 Cyanocobalamin.
Før i tiden indgik både B8 BiotinB9 FolatCholin og Inositol også i gruppen af B-vitaminer, men i dag regnes de for vitaminlignende stoffer.

Du kan udvalget af B-vitaminer og andre tilskudsprodukter og læse mere om hvert enkelt produkt her:

Hvordan kan man se, om hesten mangler B-vitamin?

Udover gennem blodprøver, kan man oftest se hestens mulige behov for ekstra B-vitamin eller Biotin gennem:

Hove:

Hovene kan vokse for langsomt, være porøse eller ufleksible, så hesten bl.a. let taber skoene og kan være følsom, hvis den skal gå uden sko på.

En porøs hov kan også give større skader f.eks. ved flækkede hove og skidt kan finde vej op imellem lagene i hoven. Sker det, kan det være en lang proces at rette op på hovens kvalitet.

Pels:

Når hesten fælder og skifter pels, har den brug for B-vitamin for at danne den nye pels.

Hvis hestens pels er mat og kedelig, eller hvis hesten ikke helt får skiftet pelsen om foråret, kan det være derfor. Det kan bl.a. ses ved at pelsen er skællet og stadig har en del matte, lange hår, selvom det er sommer.

For meget B-vitamin:

Skulle du, af et godt hjerte, komme til at give din hest for meget B-vitamin, så er det heldigvis sådan at overskydende B-vitamin udskilles gennem urinen.

Virker din hest syg eller er du i tvivl, bør du dog altid kontakte en dyrlæge.


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar